Østrig gør op med landets nazistiske fortid

Den 85-årige østrigske jøde, Karl Pfeifer, reflekterer over grusomhederne mod jøder i hans lille by nær Wien i 1938, da Østrig blev annekteret af nazistiske Tyskland. Han beskriver, hvordan jøder blev pint og tvunget til at rengøre gaderne med tandbørster. Pfeifer mindes begivenhederne omkring Anschluss, hvor rådhuset blev pyntet med hagekorsflag, og mange østrigere glædede sig over at blive en del af Hitlers nazistiske rige. Cirka 65.000 østrigske jøder mistede livet under nazismen. I anledning af 75-året for Anschluss reflekterer Sven Gächter, chefredaktør for Profil-magasinet, bekymret over, hvem der vil huske disse begivenheder, når de sidste overlevende er døde.

Historikeren Oliver Rathkolb bemærker en ny interesse i Østrig for nazisternes fortid. Tidligere ønskede mange at glemme Hitler-årene, men nu belyses samfundets medansvar for nazistiske forbrydelser. Denne åbenhed ses på flere niveauer, inklusive skoleundervisning og kulturelle begivenheder. Wienerfilharmonikerne, tidligere tavse om deres rolle under nazismen, har også åbnet op om deres fortid. Museer som Leopold-museet engagerer sig aktivt i at konfrontere fortiden.

Artiklen fremhæver en ændret holdning i Østrig, hvor det nu anses som en moralsk pligt at konfrontere nazismens fortid aktivt. Dette modsiger bekymringer om, at erindringen om Anden Verdenskrig vil forsvinde, da den forventes at præge samfundet i mange generationer fremover.